Forside » Løbetræning

Løb og vægttab – tab dig og hold dig slank

11 juni 2010 Ingen kommentarer

Der er kun 1 måde at opnå vægttab: Du skal simpelthen forbrænde flere kalorier, end du indtager. For at opnå et sundt og holdbart vægttab, skal du gå efter et dagligt underskud på 500-1000 kalorier. Derfor et blogindlæg om løb og vægttab. Der findes ikke nogen genveje, uanset hvad slankeindustrien prøver at bilde dig ind. Du vil få et konkret bud på, hvordan du kan tabe dig med motion som løb. 

Få en vejledning til løb og vægttab samt nogle enkle kostråd, der er nemme at følge, ikke kræver nogen stor kostrevolution blot nogle simple omlægninger, som du kan indarbejde i din nuværende kost.

Den bedste slankeprogram – løb og vægttab

En kombination af regelmæssig, fornuftig motion eller træning med en rimelig sund kost giver dig bedre vægttab resultater på langt sigt en nogen anden slankekur eller slankemetode. Når du vælger at slanke dig med motion, kommer du både til at se godt ud, men hele din krop bliver sundere, mere effektiv. Det vil også have en positiv virkning på din selvtillid. Der er 5 gyldne regler for løb og vægttab:

  1. Det bedste resultat får du ved at vise mådehold. Undgå skrappe diæter og at lade være med at forsøge at løbe 5 km på din første løbetur.
  2. Byg dig selv op ved at løbe langsomt og regelmæssigt. Nøgleordet er rutine.
  3. Sæt dig specifikke og opnåelige mål – både mht. løb og vægttabet. Og beløn dig selv, når du når et mål. Sæt evt. derefter nye mål.
  4. Omlæg din kost ved at ændre små og en ting ad gangen, og nægt ikke dig selv alt det, du nyder at spise.
  5. Vær tålmodig. Løb og spis bedre, så taber du dig – men det tager tid. Husk der er ingen nemme genveje.

Sådan opnår du vægttab med løb

Kom i gang med vægttab og forbrænde kalorier ved at begynde med skiftevis at gå og løb (jogge) i 30 minutter. Bliv ikke fortvivlet hvis det kun bliver til 2 minutters gang og 1 minuts løb ad gangen. Det er bedre for dit vægttab end hvis du prøver at løbe uafbrudt fra start.



Ligger din vægt mere end 20% over din idealvægt, er det en god ide først at dyrke ikke-belastende, regelmæssig motion som fx cykling eller svømning. Du kan også tage et par uger med gåture i rask tempo, før du begynder at løbe.

Vær målrettet omkring løb og vægttab fra starten. Beslut dig for motion fx at gå/løbe i 20-30 minutter ad gangen 3-4 gange om ugen. Du kan finde et begynder løbeprogram her på runfun.dk og vælge at følge det. Rutine og planlægning holder dig til ilden. Alle løbere vil erfare, at motion, der overlades til tilfældighederne, næsten aldrig bliver til noget. Så læg en fast rutine, planlæg dit vægttab og løb på samme tid hver dag og på samme dage hver uge. Husk lyt til din krop: Hvis du ikke har det godt med tempoet, så sæt det ned i en periode, inden du øger den igen.



Sådan spiser du for at tabe dig

Du kan lægge en detaljeret kostplan og beregne dit daglige kaloriebehov, men det behøver ikke være så kompliceret at opnå vægttab. Se lidt nøgtern og fornuftigt på, hvad du spiser i løbet af en typisk dag og forbedre din kost på et punkt hver anden uge.

  • Erstat slik og snacks med frugt, nødder, gulerødder eller kiks. Forsøg altid at have sunde mellemmåltider lige ved hånden. Når du øger din forbrænding og fysiske aktivitet, vil du føle dig sulten.
  • Erstat 1 eller 2 ugentlige måltider med (rødt) kød med vegetariske alternativer bestående af langsomme kulhydrater (Fiberpasta, groft brød, broccoli, hvidkål, spidskål, blomkål, avokado, brøndkarse, chili, fede fisk (sild/laks), hørfrø).
  • Spis lidt og tit i løbet af dagen. Mad i mindre portioner omsættes langt mere effektiv i kroppen.
Tags:, ,

Der er lukket for kommentarer.